Hvad kan jeg strikke i Camel hair fra Lana Gatto?
Jeg har aldrig været så glad for, at du spurgte!
Garn spundet af kameluld er meget blødt og behageligt mod huden og kan bruges til at strikke alt fra tørklæder og huer til sweater og tæpper.
Garnet har i sig selv ca. 18 masker pr. 10 cm. Men jeg ville nu ikke være bekymret for at strikke den til 21-18 masker.
Det åbner op for et væld af muligheder! Både for at strikke den alene, men også med en følgetråd.
Du kan nemlig bruge Camel Hair i stedet for mange af de populære garner som fx. Double sunday fra Sandnes, Jensen Yarn fra Isager og nogle tilfælde Peruvian highland wool fra Filcolana.
I butikken har vi solgt Camel Hair til rigtig mange hipster huer, Sophie shawl og et utal af børnestrik, herunder ankertrøjer, lillebrors romper og ja - meget mere!
Det er virkelig et garn, som skal mærkes!